|
Torben Kristensen's erindringer fra Grønland......
Torben Kristensen's erindringer fra Grønland...... |
Luftfartsvæsenet i Kulusuk - 1979 til 1980.
Turen gik over Sdr. Strømfjord, hvor jeg gik i 5 dage inden der var forbindelse derover, sådan er det at rejse på Grønland men derover kom jeg.
|
Billedtekst: Fotoet er fra vejen imellem ankomstbygningen og beboelse......
|
|
Beboelsen indeholdt foruden meget små værelser, fælles bad, køkken, Spisesal, en lille læsestue, samt en større opholdsstue med TV, men kun til film. Der var det hele, bare i miniformat. Må med skam indrømme, jeg kan ikke huske hvor mange timer vi skulle arbejde.
Der var altid noget at gøre, så de fleste aftener røg der også 2 - 4 timer, evt. på værkstedet med køretøjer. Det samme var tilfældet Lørdag/Søndag, der var for så vidt nok at ta' sig til, vejen til Dye 4 skulle jo også vedligeholdes. Så på den måde gik sommeren.
Og der skulle jo også gøres klar til at modtage vinteren. Derforuden skulle de fly der kom jo handles, det var også vores job. De små "papflyvere" der kom, skulle ha' fuel. Der var en del færgeflyvninger fra Europa til Staterne, og omvendt. Og så var der jo brandberedskabet, det skulle da også fungere, der var en del at sætte sig ind i.
Men heldigvis var der ikke behov for det i den tid jeg var der. Der blev også tid til nogle sejlture, Østkysten er et skønne område, med høje og flotte fjelde, nogle med sne på toppen, hvad kan man forlange mere når solen skinner. Og så er der en fantastisk fred og ro.
|
Hvad angår bygderne rundt om Angmassalik, er området meget afhængige af skibsforbindelser i den korte tid der kan sejles dertil, for de ligger i fjordene, og der slipper isen ikke så tidligt. Det bliver som regel i sidste halvdel af sommeren. Royal Arctic line som det hedder nu vil komme en enkelt gang til Kulusuk, også bygdeskibet, samt et mindre tankskib vil besøge området.
|
Billedtekst: Til venstre i billedet kan man lige skimte ”butikken” et populært sted......
|
|
Billedtekst: To der nyder det på terrassen......
|
|
Billedtekst: Jeg var i Kap Dan for at planere til et nyt forsamlingshus, butikken set fra bagsiden......
|
|
Billedtekst Kaj plads ved butikken, og lidt af byen......
|
|
Billedtekst: Det her er gravpladsen i Kap Dan, i venstre nederste hjørne kan man se kanten af ”vejen”. Når der er sne, man kører på snescooter, har for megen fart på, skrider ud, ja så kan man godt forstille sig hvad der kan kommer frem – vil ikke komme nærmere ind på det. Det er jo klipper, svært at lave en rigtig grav som vi kender......
|
|
Billedtekst: Vi vender tilbage til flyvepladsen, den første sne er kommet, er på vej op til Dye 4, vejen skulle checkes jævnligt, og i solskin er det jo en herlig tur. Den tur tog jeg altid i en Grader, så var jeg sikker på at kunne komme hjem igen......
|
|
Billedtekst: Her nyder man solen på taget af vores beboelse, det er efter den første snestorm der varede i flere dage, kunne komme ud på den anden side af bygningen. Indtil fordøren blev gravet fri......
|
|
Trappen er fundet, og den blev ikke ødelagt. Travlhed var der oppe på banen vi kørte i døgndrift i et par døgn, med de samme personer, for der skulle komme forsyninger til fra Sdr. Strømfjord til Dye 4. Vejen derop var totalt lukket i et par uger, men ingen problem der var Trackmaster der kunne køre tværs over alt......
|
|
Billedtekst: Her er vejen fra flyvepladsen, og ned til beboelse/spisesal. Indikerer lidt om hvor meget sne der kan komme......
|
|
Billedtekst: Igen et billede af sneens mængde, og det er hårdt som beton......
|
|
Billedtekst: Billedet taler for sig selv......
|
|
Billedtekst: Kirken i Angmassalik......
|
|
Billedtekst: Her ankommer bruden til Kirken. På mine ture rundt derovre, kom jeg også til Angmassalik, hvor jeg overværede et bryllup, de fleste af dem der skulle med i kirke ankom i deres flotte dragt. Dragterne er ikke ens, det er afhængende fra hvilket distrikt man kommer fra.
|
|
Sidst på sommeren i 1980 var det tid at bryde op, så jeg rejste hjem. Troede måske at jeg kunne finde mig til rette der. hjemme. Et par dage efter hjemkomst fik jeg et job, som crane fører ved opførelsen af Dronninglund Gymnasium. Men det gik ikke.
Midt i december fortalte jeg firmaet at de ikke skulle regne med mig efter nytår. Fandt ud af at det kostede mig penge, at køre på arbejde med hvad dertil hører, i forhold til hvad folk kunne få i understøttelse ved og gå hjemme. Måske var det udlængselen der stadig sad i kroppen, der måtte kontakt til DAC igen, om hvilken muligheder der var. Først på året i 1981 var beskeden der, om oprejse til Thule igen, måtte nok se i øjnene at det var på Grønland jeg hørte hjemme.
|
Billedtekst: Storvask i Kap Dan......
|
|
Updated at januar 23, 2017
|
© Copyright: By Steffen Winther. Owner of the Thuleforum — All rights reserved. December the 3rd, 1996 - .
|
|